Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
PC Logo
Mobil menu

Designtænkning

Design er en del af Kolding Kommunes DNA. Derfor arbejder vi på Pædagogisk Center med design på mange forskellige måder. Som en del af FabLab@SCHOOLdk kommunepartnerskabet har vi bl.a. fokus på ”Designtænkning og digital fabrikation”.

På Pædagogisk Center trækkes og organiseres den røde tråd til innovations- og Entreprenørskabsindsatser på grundskoleområdet, som eksempelvis Projekt Edison, First LEGO League, Naturfagsmaraton, samt andre innovationsprojekter.
Vores fornemste opgave er at hjælpe og understøtte kommunens skoler i både at forstå, arbejde med og ikke mindst implementere en designtænkende tilgang til læringen. 

Design kan være et højtflyvende og svært definerbart begreb. Derfor arbejder vi med at praksisorientere forskellige måder at tilgå design som læringskatalysator.

En god designidé kommer ikke bare flyvende ud af den blå luft. Det at finde på en idé og det at få en god idé er nødvendigvis ikke det samme.

Pædagogisk Center arbejder med at understøtte struktureringen af designprocessen - et arbejde hvor designprocesmodellen fra FabLab@SCHOOLdk danner rygraden.

Lær meget mere om designprocestænkning og digital fabrikation ved at kontakte vores konsulenter.