Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
PC Logo
Mobil menu

Why and how

Det er ikke sådan bare lige til at starte et makerspace op på en skole. Der er rigtig mange forskellige ting, man som både ledelse, medarbejder, bestyrelse skal forholde sig til både inden man beslutter sig - men også når man starter op og skal implementere makerspacet i skolens hverdag. Pædagogisk Center i Kolding har mange års erfaring med både opstart af eller almindelig indretning af makerspaces. Vi har også mange års erfaring med at uddanne medarbejdere til tænkningen og kendskabet til makerspace i grundskolen samt stopkurser i teknoogier - både teoretiske og hands-on praktiske.
Vi hjælper selvfølgelig altid med gode råd, erfaringer, tips, tricks og vejledninger, hvis I står og "bøvler" med makerspace tankerne på skolen. Herunder giver vi vores vinkel på en del af de spørgsmål, vi er stødt på:

Hvorfor skal vi have et makerspace?
Et makerspace fokuserer på at skabe eller fabrikere et produkt som bærende del af løsningen på en udfordring, det kan være et projekt i forbindelse med den almindelige undervisning, eller andre større projekter som f.eks. Projekt Edison. Man skal tænke lidt i anvendelsesmuligheder. Hvis elever på skolen vil låne en bog, så går de ned på PLC - hvis de arbejder projektbaseret eller på anden vis har brug for at udvikle en prototype eller et produkt - så går de ned i makerspacet.

Èn af folkeskolens vigtigste opgaver er at forberede eleverne til at leve et meningsfuldt liv i et demokratisk samfund samt af kunne deltage i videreudviklingen af det demokratiske samfund. Derfor er det nødvendigt, at eleverne tilegner sig kompetencer og færdigheder, som gør dette muligt. Med tanke på alt den teknologi i dag er en uundgåelig og uløselig del at vores hverdag, så skal arbejdet med digitale teknologier og design af projekter med disse være en del af folkeskolen og den måde man arbejder på - derfor er det vigtigt at have en plan for på skolen til hvordan, man arbejder med det.

Samfundet omkring os er i stadig forandring og udvikling. Derfor er en af de vigtige kompetencer, børn og unge skal have med sig fra skolen evnen til at kunne håndtere den konstante foruandring og udvikling. En af de måder vi som skole kan støtte børnene, er ved at støtte dem i at udvikle tillid til deres egne evner; deres evner til få og udvikle idéer, at være skabende, at dele og kunne reflektere - børnene skal lære at være aktive kreative medskabere med teknologi end blot passive forbrugere af forhåndenværende teknologi.

Ved at give børn og unge muligheden for at arbejde på projekter med en legende, undersøgende og eksperimenterende tilgang, så opnår de tillid til egne evner og får en fornemmelse af, at de kan være med til at ændre og udvikle samfundet. Den tænkning understøtter arbejdet i makerspace. Makerspacet som det digitale værksted, hvor eleverne kan arbejde kreativt skabende og eksperimenterende med digitale teknologier.

Hvad er et makerspace for en størrelse?
Et makerspace kan udefra godt ligne en god blanding af et sløjd-, håndværk og design- og billedkunstlokale krydret med forskellige teknologier og maskiner man dog normalt ikke ser i de lokaler. I et makerspace er fokus på at omdanne ideer til produkter gennem designtænkning og analog eller digital produktion. Et makerspace er et sted for opfindelser, skabelse, undersøgelser og opdagelser. 

I og omkring et makerspace arbejdes der ofte med digitale teknologier som lasercutter, 3D print, folieskærere og microcontrollere, men et makerspace behøver ikke omfatte alle disse maskiner. Arbejdet med pap, LEGO og genbrugsmaterialer forekommer lige så ofte i et makerspace. Det handler mere om tilgangen hvor der ofte arbejdes med tværfaglige designprocesser, og der er plads til elevernes eksperimenter og arbejde med fejl og tilretninger.​ Et makerspace er IKKE et faglokale med derimod indbegrebet at et fællesfagligt produktionsområde - der er plads til alle fag og aktiviteter i et makerspace fra 0. til 9. klasse og i både SFO og undervisning.